Da Walther blev ramt af diskusprolaps
Skrevet af Walthers ejer i 2020
2020 er ikke lige vores hundes år. Vi mistede Porscha i marts måned, og for et par uger siden blev vi bange for, det var Walters tur. Men indtil videre tror vi på, det ender rigtig godt, og vil lige dele hele hændelsesforløbet med jer.
Walter har nogle forkalkninger... Det vidste vi godt. Men for 3 uger siden blev han mut, og der var helt sikkert noget, han ikke var tilpas med. Derfor var vi b.la. en tur hos Magtor, som ikke fandt noget neurologisk... Men de næste dage var han stadig mut og mandag den 13. juli var hans ben lige pludselig ikke så gode, og han havde det slet ikke godt.
Vi tog ud til vores dyrehospital, så han kunne blive smertedækket, og de kunne finde en årsag. De ringede straks til AniCura Århus, for at få Walter ind til CT-scanning!
I Århus arbejder den super dygtige rygkirurg Lasse Hørlyck, og vi er så taknemmelige for, at han ikke var på sommerferie. Walter blev indlagt onsdag den 15. juli om morgenen. Han blev CT scannet og røg direkte på operationsbordet.
Scanningen viste en meget stor diskusprolaps
De undrede sig over, at han godt kunne gå lidt taget i betragtning af, hvor stor diskusprolapsen var. Vi var virkeligt nervøse, MEN Lasse ved, hvad han laver - hold fast så dygtig han er.
Operationen gik godt, og de regnede med, at Walter skulle blive to til tre dage... Men allerede torsdag, dagen efter operationen, ringede de og sagde, at Walter havde det godt og måtte komme hjem.
Lasse fjernede diskusprolapsen og den knogle mellem de 4 gule punkter på et af billederne. (Der var forkalkning, hvor disken var).
Walter måtte intet lave den første måned andet end at komme ud og tisse. Ellers var hans liv i hans kurv med indhegning, da ryggen skulle have HELT ro. Bortset fra genoptræning i et waterwalk i Aarhus to gange om ugen.
Det første døgn hjemme var han selvfølgelig meget træt (havde jo nok heller ikke sovet så meget dernede), men fredag var han glad og kunne gå lige så stille. Han tissede, mens han gik, da han jo ikke var stærk nok til at lette ben.
Men smertedækket og glad. Vi flytter hans kurv og indhegning, så han hele tiden var, hvor vi var.
På dag syv kunne han allerede lette ben igen.
Status på dag 12 - Walter ville løbe, hvis han fik lov - der var intet at mærke på ham.
Han havde været til første genoptræning, og de var SÅ tilfredse med ham.
De første to billeder er fra lige, da han kom hjem. Som I kan se på det sort/hvidbillede fyldte disken næsten det hele.
Kan godt være det er en hård måned, men hold fast hvor er det bare imponerende, hvad de kan nu, dyrlægerne. Om to dage må han komme i bad igen.
Så forhåbentlig vil vi have Walter længe endnu.
Opdatering på Walther tre år efter
Walther har det så godt som aldrig før. Hans ejer tror, at han var plaget i længere tid af den her diskusprolaps, uden de så det. Men i dag er der fest og farver i ham, og han er så aktiv som aldrig før, selvom han ikke er helt ung længere.
Walther er 13 år i dag (august 2023) og har det ifølge ejer fortsat fantastiisk.
Den lille hanhund med gåvogn
Denne lille hanhund er lam i bagparten, efter den for flere år siden blev ramt af flere diskusprolapser.
Hanhunden har den arvelige diskusprolaps Hansen Type1 og er via den eksisterende DNA-test testet FGF4/N.
Tryk på billedet, så kan I se video af hunden, der går tur på stranden.
Den lever, fordi den har nogle utrolige ejere, der har kastet sig ind i en daglig genoptræning af meget store dimensioner.
Det er nok de færreste af os, der har mod på så omfattende træning, eller det overhovedet er muligt for - uanset, hvor gerne vi ville.
Som I kan se af videoen, er den en aktiv og glad lille hund, som lever så længe, den trives og er uden smerter, siger ejerne.